BRÆNDERIET LIMFJORDEN

Parret bag: Silvia og Ole

BRÆNDERIET LIMFJORDEN

Fra drøm til virkelighed

BRÆNDERIET LIMFJORDEN

Brænderiet – midt i brændingen

brygget med nænsom hånd

Ole og Silvia lægger stor vægt på at deres produkter er af høj kvalitet.

Fra drøm til virkelighed 

 

 

 

Passionen for at destillere startede for mange år siden, da Ole læste til arkitekt i Århus. Drømmen blev til virkelighed, da ægteparret Ole og Silvia startede deres første destilleri tilbage i 2013 på Mors. Vi flyttede senere til Sundsøre i Østsalling i den gamle færgekro, og efter at have renoveret, åbnede Brænderiet Limfjorden igen i maj 2018 på vores nye beliggenhed direkte ned til Limfjordens vande.

Brænderiet Limfjorden er beliggende i det skønne Salling, nærmere bestemt ved Sundsøre havn med en fantastisk udsigt over Limfjorden.

Ifølge et gammelt sagn er destilleriet bygget ovenpå en sovende drage. Destilleriets nabo er den hyggelige Sundsøre havn, der ligesom destilleriet har udsigt til Hvalpsund og “dragens” hale. Brænderiet vil med nænsom hånd varetage det særlige håndværk at destillere, behandle og lagre de produkter, som skal blive en vifte af spændende smagsoplevelser med lokalt islæt.

Kommer man fra Himmerland/Hvalpsund, er det muligt at stille bilen og tage færgen Mary over, da Brænderiet Limfjorden kun ligger få meter fra færgelejet. Destilleriets placering ved vandet giver ikke kun skønne naturoplevelser, men også en unik atmosfære, der gør ethvert besøg til noget helt særligt.

få en rundvisning

Vi tilbyder rundvisninger med smagsprøver til 150 kr. pr person.

I Sommersæsonen fra uge 27 til og med uge 32 afholdes rundvisninger med smagsprøver på udvalgte dage ( se datoer under arrangementer). Max antal 30 personer. Bestilling af billetter i sommersæsonen kan ske online på linket  www.ferievedlimfjorden.dk eller telefon 40 94 00 00. Vi kan modtage busselskaber ved bestilling.

Rundvisningerne kan suppleres på engelsk.

Udenfor sæsonen kan der bestilles rundvisninger efter aftale på telefon 40 94 00 00.